Job i Finansforbundet
Er du på udkig efter nyt job og nye udfordringer? Søg en af vores ledige stillinger.
Vi er lidt over 140 ansatte i Finansforbundets sekretariat. Vi søger jævnligt nye kolleger, der kan hjælpe os med at løfte opgaverne.
Ledige stillinger
Servicemindet receptionist med styr på detaljen og god i værtsrollen søges til Finansforbundets reception
Kan du som receptionist i Finansforbundet både være det stabile samlingspunkt og et professionelt ansigt udadtil? Sætter du en ære i at yde service med overskud og skabe en god oplevelse for medlemmer, gæster og kolleger? Så er stillingen som vores nye receptionist måske noget for dig.
Om stillingen
Receptionen er et vigtigt omdrejningspunkt i huset og det første sted, vores medlemmer, samarbejdspartnere og gæster møder os. Som receptionist bliver du en central del af en lille afdeling med mange forskellige opgaver.
Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:
- At tage godt imod gæster og medlemmer – og sikre, at alle føler sig velkomne og hjulpet på rette vej
- Lettere praktiske og administrative opgaver i huset
- Ad hoc-opgaver, som opstår i en levende organisation med mange aktiviteter
Vi søger en kollega, der både trives med de klassiske receptionsopgaver og har lyst til at tage del i udviklingen af en imødekommende værtsfunktion, hvor nærvær, overblik og hjælpsomhed er i centrum.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med reception, kontor eller servicefunktioner
- Er serviceminded og god til at skabe en imødekommende atmosfære
- Arbejder selvstændigt og struktureret – og tager ansvar for, at tingene fungerer
- Har blik for detaljer og trives med at hjælpe andre
- Er fleksibel og parat til, at opgaverne kan forandre sig over tid
- Har en indre ro – også når der er drøn på
- Kan engelsk på brugerniveau
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og en vigtig samfundsopgave
- En stilling i et team med stor kontaktflade i huset
- Mulighed for at udvikle receptionen som et imødekommende og professionelt første møde.
- En arbejdsdag med både faste rutiner og afvekslende opgaver
- Et job, hvor din indsats gør en forskel for mange i hverdagen
- En bred kontaktflade
Hvem er vi
Du vil blive en del af team Arrangement - ét ud af tre teams i afdelingen Center for læring og udvikling. Teamet består af 2 administrative medarbejdere, 4 konsulenter, 2 receptionister, 1 studentermedhjælper og en teamleder, der alle arbejder med arrangementer og læringsaktiviteter for vores medlemmer.
I teamet udvikler vi aktiviteter, der skal understøtte medlemmerne i at kunne gøre det godt og have det godt i deres arbejdsliv. Vi er produktive, for efterspørgslen er stor.
Du bliver en del af et engageret team, hvor tonen er uformel, og hvor faglighed, samarbejde, professionalisme og trivsel er vigtig for os.
Vi holder aktuelt til i Snorresgade, København S og Havnegade, København K, men til september 2025 flytter vi tilbage til vores lyse, åbne kontorer på Christianshavn. Der har vi en fantastisk kantine og mange sociale tilbud som yoga, kajakker til en morgentur, kunstforening og fredagsbar.
Ansættelse
Du ansættes som receptionist på fuld tid. Der kan være varierende arbejdstider. Vi har vores egen overenskomst med gode, fleksible vilkår.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. oktober 2025.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte receptionist Cristina Puig i uge 28 - tlf. 32661315, teamleder Jon Mortola i uge 29 og 33 - tlf. 51536393 eller områdechef Maria Volf Lindhardt i uge 32 – tlf. 21561563. Der er sommerferielukket i ugerne 30 og 31.
Ansøgningsfrist er 18. august. Vi afholder indledende samtaler 21. august og evt. 2. samtaler 25. august
Ansøg nu
Kort om os
I Finansforbundet tror vi på fællesskabet. Vi sætter medlemmerne i centrum og varetager deres interesser ved at samarbejde med andre. Vores formål er at udvikle det finansielle område, så det tjener mennesket – ikke omvendt.
Vi er omkring 140 medarbejdere i forbundets sekretariat, der alle har fokus på at give vores mere end 59.000 medlemmer professionel sparring, rådgivning og uddannelse, så de selv kan skabe et godt og udviklende arbejdsliv.
Nyt Finansjob?
Finansforbundets jobportal er for dig, der søger job inden for det finansielle område. Opret en jobagent og få besked, når et nyt job matcher dig profil.
Se jobs og opret jobagent
Kontakt os
32 96 46 00Vi har åbent mandag til torsdag fra 8.30-16.00 og fredag fra 8.30-15.00.
Du kan også skrive til os på post@finansforbundet.dk