Menu luk

Sådan får du brugt din seniordeltid

Med den nye overenskomst har du ret til op til 10 ugers ekstra frihed om året. Men hvordan gør du rent praktisk, hvis kabalen ikke går op på din arbejdsplads? Finansforbundets forhandlingskonsulent guider dig gennem reglerne.

17. mar. 2025
4 min

Som 60-årig kan det være dejligt med udsigten til at gå på seniordeltid og holde fri lidt flere uger om året. 

Men hvad nu, hvis du arbejder et lille sted, hvor puslespillet kan være svært at få til at gå op, hvis du er væk flere uger? 

Finansforbundets forhandlingskonsulent Mette Bond guider dig gennem reglerne.

Helt konkret har du ret til seniordeltid, hvis du er ansat på standardoverenskomsten og har været ansat i fem år. Det vil sige, at du kan gå ned i arbejdstid, uden det får betydning for din pensionsindbetaling.

Og med den nye overenskomst bliver den ret endnu mere fleksibel, fordi du som 60-årig får mulighed for at købe enkelte fridage eller friuger i stedet for at gå på mere traditionel deltid, hvor man fx arbejder en dag mindre hver uge. 

Den nye aftale betyder, at du har ret til 20 procents arbejdstidsnedsættelse, når du er fyldt 60 år. Det svarer til lidt over 10 ugers frihed om året – udover den ferie du allerede har ret til.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Der skal gøres en indsats

Når du er gået på seniordeltid og har købt eksempelvis 4 uger, så kan chefen som udgangspunkt ikke bare afvise dit ønske om at afholde dine ekstra ugers frihed, forklarer Mette Bond.

”Virksomheden skal gøre en indsats for at kunne få det til at lade sig gøre,” siger hun.

Men derfor skal man selvfølgelig selv være obs på, at man ikke bare kan komme og diktere, hvornår man vil holde sine ekstra uger.

”Planlægningen skal jo foregå ligesom med andre fridage, så det hænger sammen med driften. Du kan ikke bare selv beslutte, at nu holder du fri hele december, hvis der er supertravlt på din arbejdsplads,” understreger forhandlingskonsulenten.

”Det er virksomheden, der skal sørge for, at ressourcerne er til rådighed, og opgaverne kan løses. Det er ikke den enkelte medarbejders ansvar."
- Mette Bond, forhandlingskonsulent Finansforbundet

Hvad nu, hvis jeg ikke kan få lov at gå på seniordeltid?

Men kan chefen alligevel ende med at sige nej, hvis ikke der umiddelbart kan findes en løsning på, at du er væk flere uger om året?

”Det er en ret, du har, men ikke en ubetinget ret. Og hvis din arbejdsgiver slet ikke kan se, hvordan det kan gå op, så er det virksomhedens ansvar at forsøge at finde en løsning,” forklarer Mette Bond.

Og hvis de virkelig ikke kan se, at hvordan det kan lade sig gøre, skal de tage fat i tillidsrepræsentanten og have en dialog om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. 

”Kan de heller ikke finde ud af det, så tager de fat i os i Finansforbundet,” siger Mette Bond.

Hun mener, at det er meget svært at forestille sig, at det er så vanskeligt, at det slet ikke kan lade sig gøre. Og med den eksisterende ordning for seniordeltid har det ifølge forhandlingskonsulenten heller ikke været et stort problem, at medlemmer ikke har kunnet afholde deres seniordeltid.

”Det er jo ligesom, hvis der er en, der bliver langtidssygemeldt, så skal man jo også finde ud af, hvordan man løser det,” siger hun og fortsætter: 

”Det er endda skrevet ind, at hvis det ikke er muligt, så skal man afsøge muligheden i andre stillinger. Så virksomheden skal virkelig øve sig på at få det til at gå op.” 

Men kan man så pludselig ende med at skulle skifte job for at kunne bruge sin seniordeltid?

”Det er ikke sådan, at du pludselig risikerer at skulle skifte job, der er en længere dialog inden. Det kan som regel godt lade sig gøre,” siger Mette Bond.

Drop den dårlige samvittighed

For nogle kan det måske give ondt i maven og dårlig samvittighed, fordi man kommer til at tænke på, hvad det betyder for kollegerne, hvis man gennemtvinger sin ret til de ekstra ugers frihed.

Men det er faktisk slet ikke dit ansvar at få puslespillet til at gå op, understreger Mette Bond.

”Det er virksomheden, der skal sørge for, at ressourcerne er til rådighed, og opgaverne kan løses. Det er ikke den enkelte medarbejders ansvar, at de opgaver, der er i afdelingen, kan løses,” siger hun og sammenligner det med, hvis man skal på barsel eller bliver sygemeldt med stress. 

”Så skal man heller ikke have dårlig samvittighed. Det kan godt være, at nogen har det, men det bør man ikke have. Det er virksomhedens ansvar at finde ud af, om nogle opgaver skal lægges et andet sted hen, om der skal ansættes nye eller noget helt tredje. Det kan aldrig blive den enkelte medarbejders ansvar.”

Seneste nyt