Sådan foregår overenskomstforhandlingerne: Et kig bag kulisserne
Hvad har House of Cards og kortspil med overenskomstforhandlinger at gøre? Finansforbundets to erfarne forhandlere tager dig med ind bag kulisserne og giver et indblik i, hvordan overenskomsten bliver til.
En lang proces
For selvom de fleste først begynder at tænke på overenskomstforhandlingerne, når datoen for en ny aftale nærmer sig, så begynder processen allerede halvandet år før, de sidste underskrifter skal sættes.
Her tager Finansforbundets hovedbestyrelse beslutning om den plan, der skal køres efter.
”Det er en lang proces, der er planlagt ned i detaljer i en procesbeskrivelse og brudt ned i specifikke aktiviteter,” forklarer Steven Vallik.
Den første, der løber af stablen, er en medlemsundersøgelse, der afdækker medlemmernes forventninger til en ny overenskomst.
Herfra går man ude i Finansforbundets kredse mere ned i en tragt og forsøger at afdække, hvilke krav man skal byde ind med. Det er der deadline for midt i august.
Efter sommerferien bearbejdes kravene, så der bliver luget ud i de dem, der ligner hinanden. Herefter går der i Finansforbundet en række politiske processer i gang. Der afholdes hovedbestyrelsesmøder og en aftalekonference.
”Her får vi et overordnet mandat, vi kan gå videre med,” siger Steven Vallik.
I oktober udveksles kravene med arbejdsgiverne, og så er vi nået til den del af processen, som er i gang netop nu.
Derfor er overenskomsten vigtig
Der bliver lagt mange kræfter i at få forhandlet overenskomsten på plads, men hvorfor er det nu, at den er vigtig for dig?
”Det er en retlig bindende aftale, som sætter minimumsvilkårene for din ansættelsesbetingelser,” forklarer Steven Vallik og Marianne Kjær supplerer:
”Det centrale ved en overenskomst er, at den kan ikke ændres ensidigt. Det kræver en aftale. Du kan altid blive hyret og fyret, men de her minimumsvilkår kan ikke ændres, hvis ikke vi bliver enige med arbejdsgiverne om det.”
Kravene spidses til
De krav, som Finansforbundet havde med denne gang, og arbejdsgivernes krav, der er mere tematiske, er blevet inddelt i temaer, og bliver lige nu bearbejdet i tre arbejdsgrupper.
Arbejdsgrupperne skal i sidste ende afdække, om der er noget teknisk, der skal undersøges yderligere, og så kan deres arbejde munde ud i nogle anbefalinger.
Og så når vi frem til januar, hvor den sidste armlægning begynder. Her er det Steven Vallik og Marianne Kjær, der sidder med ved bordet, sammen med Finansforbundets næstformænd Jakob Thorgaard og Steen Lund Olsen samt formand Dorrit Brandt, der fungerer som hovedforhandler.
Nye folk på begge sider af bordet
Og det er første gang, at Dorrit Brandt og Jakob Thorgaard er med til de centrale forhandlinger, men også på arbejdsgiversiden er der nye ansigter at finde.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der før stod for forhandlingerne på bankernes vegne, er blevet nedlagt og i stedet er det nu Finans Danmark/Arbejdsgiver med direktør Morten Schønning Madsen i spidsen, der forhandler.
Og det er positivt, at der nu er kommet nye kræfter til på begge sider, mener de to erfarne forhandlere.
”Det giver mulighed for at gentænke tingene og en mulighed for ikke at hænge fast i, hvordan det var i gamle dage,” siger Marianne Kjær.
Hverken hun eller Steven Vallik vil dog spå om, hvordan forhandlingerne vil blive denne gang.
Forhandler på vegne af 46.000 finansansatte
Selv har de to lært meget af at være med i så mange år. Ikke mindst om hinanden. Og de udgør et godt makkerskab.
”Vi er et godt hold. Og selvfølgelig lærer man noget undervejs, men jeg lærer ikke det, Marianne kan, og Marianne lærer ikke det, jeg kan,” forklarer Steven Vallik.
Overenskomsten, der forhandles om, omfatter 116 virksomheder og 46.000 ansatte i landets penge- og realkreditinstitutter samt datacentraler.
Når de sidder i lokalet, er det ikke noget, der presser de to erfarne forhandlere.
"Men vi tager det dybt alvorligt, og man skal jo have en sikker hånd på rattet,” siger Marianne Kjær.
Netflix og kortspil i Forligsinstitutionen
I de år, hvor Steven Vallik og Marianne Kjær har været med, har de været med til at lægge konfliktvarsler et par gange.
Helt konkret betyder det, at begge parter vil blive indkaldt til møde i Forligsinstitutionen, hvor en forligsmand vil forsøge at mægle imellem dem. Ved de seneste forhandlinger i 2023 lagde Finansforbundet et konfliktvarsel, inden der landede en aftale, men i 2014 var man endnu tættere på en konflikt, da hele to konfliktvarsler blev sendt afsted.
Og det er især, mens man er i Forligsinstitutionen, at timerne kan blive lange. For man må ikke forlade Skt. Annæ Plads, hvor institutionen ligger, før forligsmanden giver lov.
”Man skal komme, når forligsmanden kalder, og man må ikke gå. Det er deres magtmiddel. De kan holde på folk, indtil de bliver så trætte, at de siger ja,” siger Steven Vallik og griner.
Det kan blive nogle lange timer, for det er ikke altid, at man kan gøre noget i ventetiden. Og her er der forskellige måder at bruge tiden på.
”Hvis der er skred i tingene, så arbejder vi, så skal der jo skrives slutprotokol og den slags. Men nogle gange er der tidspunkter, hvor der ikke sker særlig meget. I gamle dage spillede vi kort, men jeg tror, at jeg nåede at se en hel sæson af ”House of Cards” i 2014,” fortæller Marianne Kjær.
Ingen cornflakes til 14-årig datter
I årenes løb har de været med til at lave mange aftaler, som de er stolte af. Det er dog ikke altid, at alle i øjeblikket har kunnet se den store værdi.
Marianne Kjær fortæller om den første aftale, hun var med til at lave i 2012.
”Min 14-årige datter var på overnatning hos en veninde, hvor begge forældrene var bankansatte. De havde til morgenbordet sagt til hende, at hun nærmest ikke måtte få cornflakes, fordi hendes mor havde lavet en dårlig aftale ,” siger hun og griner.
Alligevel er det en af de aftaler, der står ud for hende.
”Vi fik virkelig mange høvl for den aftale, fordi lønstigningen var helt vildt lav - 1 procent om året. Til gengæld fik vi virkelig mange ting med, som vi stadig nyder godt af i dag,” siger hun og lister op: ”Timebank, flekstid, afbødeforanstaltninger. Jeg er megastolt af den aftale.”
Det samme er Steven Vallik, der fremhæver timebanken, som det, han er allermest stolt af.
Han forklarer, at Finansforbundets position på arbejdsmarkedet som medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) uden sammenkædning med de andre forbund giver et særligt rum for kreativitet.
”Det har givet os mulighed for at lave nogle sektorspecifikke og ret enestående ting. Altså enestående i den forstand, at de passer godt til vores sektor, men de ikke nødvendigvis er lige overførbare til andre dele af det private arbejdsmarked. Og den autonomi er ekstrem værdifuld,” forklarer Steven Vallik. Og Marianne Kjær stemmer i:
”Når jeg tænker på, hvor mange fede ting, vi har været med til at lave i løbet af de 14 år blandt andet tandforsikring og ligestilling på barselsområdet,” siger hun.
Lang vej til afslutning og skåltaler
Vi ved endnu ikke, hvordan det ender, når Steven Vallik, Marianne Kjær og Finansforbundets formandskab igen møder op med ekstra tøj og tandbørster i tasken hos Finans Danmark.
For der er mange ting, der skal falde på plads, inden parterne kan give hånd og skåle i hsur hvidvin, som de plejer, når de lander en aftale.
Men én ting har forhandlerne allerede erfaret. For hvor det før var Finansforbundet, der havde de bedste snacks med til forhandlingsbordet, så er der sket et skifte.
”De plejede i FA at kigge langt efter vores snacks, men det har de altså mandet op på i Finans Danmark," griner Marianne Kjær.
